Fireball er et marketingbureau.
Som de fleste bureauer hjælper vi vores kunder med at sælge deres produkter.
Hos fireball handler det primært om at optimere produkter, indkøbsoplevelser og butikker for at gøre dem lettere at købe ind i.
Hvorfor…
fordi vores erfaring fortæller os, at det er mere effektivt at gøre dit produkt forførende i købssituationen, end det er at forsøge at forføre med reklame, hvis det ikke er det.
Med det udgangspunkt har vi dygtiggjort os i at udnytte de kontaktpunkter du allerede har. Dér hvor forbrugerne møder din virksomhed i dag: I butikken. Ved hylden. Ved brug. På nettet. I mødet med personalet. For ingen andre medier giver dig samme mulighed for at levere en oplevelse – der både sælger og brander dine produkter. Helt tæt på købet.
Hvad laver vi
Future studies
For at sikre virksomheder et godt grundlag for forretnings- og konceptudvikling tilbyder fireball kvalitative studier, der inden for en given kategori kortlægger udviklingstrends og kaster lys over de krav, de stiller til din fremtidige produktportefølje.
Shopper studies
fireball gennemfører shopperstudier i butik og blandt målgruppen, så du får svar på, hvad der driver køb i din kategori, og hvordan du konceptuelt og designmæssigt kan optimere din produktportefølje og dine produktdesigns.
Et shopperstudie giver typisk svar på flg:
- Hvilke faktorer er afgørende for valg i kategorien (Shelf Success Factors)
- Hvilke produkt features kan matche shoppernes behov og præferencer
- Hvilke krav bør stilles til fremtidigt design og emballage
Brandstrategi
fireball tilbyder strategiske processer og workshops, hvor vi sammen med din virksomhed kortlægger de markedsføringsstrategiske udfordringer og identificerer en konkurrencedygtig brandposition.
Hos fireball er slutproduktet af en strategiproces ikke værdiord og brand essens, men en konkret beskrivelse af af de produkter, services og features, du fremadrettet skal tilbyde dine kunder for at nå i mål.
Produktudvikling og emballagedesign
fireball har lang erfaring med at udvikle og optimere produkter og emballager, så de svarer overens med shoppernes behov, brandets position samt opnår større shelf impact.
Salgsgenererende kampagneplatforme
Når kommunikation skal flytte din forretning, skal den være relevant, interessant og konsistent. Det kan lyde banalt, men i dagens mediejungle, kommer det hurtigt til at handle om specifikke medierelaterede løsninger, der ikke nødvendigvis spiller sammen og bygger oven på hinanden.
Hos fireball begynder vi altid med den overordnede idé, og så sikrer vi os, at den efterfølgende kan udfoldes på alle relevante platforme. Og det er ikke så banalt, som det lyder.
Grafisk identitet
På baggrund af din virksomhed eller brands position i markedet skaber fireball en grafisk identitet, der giver virksomheden eller brandet et unikt og relevant visuelt særkende. Vi udarbejder identiteten, så den fungerer optimalt på alle elementer, der er relevante for virksomheden eller brandet.
Foredrag
Med udgangspunkt i de bøger Anthony Aconis, fireballs stifter, har udgivet og bureauets erfaring med kommunikation og markedsføring, holder fireball indsigtsfulde og underholdende foredrag om tendenser og best practice inden for retail, produktudvikling og markedsføring. Det er muligt at få foredragene tilpasset og tilrettelagt efter dine behov. Læs mere om vores foredrag og Anthony Aconis.
