Vælg en side

Har du længe gået med en drøm at tage på udveksling, men mangler lige det sidste for at blive overbevist? Så tag chancen. Et år væk fra mor og far, men stadig i trygge rammer, giver ikke blot selvstændighed men også en masse oplevelser. Her er 3 gode råd til den kommende exchange student.

Vælg din drømmedestination

Essentielt for dit udvekslingsophold er, at du kommer til lige netop det land, du altid har drømt om. For mange er det USA, men lad dig ikke følge med strømmen, hvis du i virkeligheden ikke drømmer om De Forenede Stater. Der er mange flere muligheder. Canada, England og Australien er alle gode muligheder, hvis du vil have styrket dit engelsk. Vil du lære et nyt sprog, så vil Mexico, Argentina, Frankrig eller måske endda Japan være spændende.

Det er okay at have hjemve

De fleste udvekslingsstudenter oplever på et eller andet tidspunkt at have hjemve. Det kan komme på forskellige tidspunkter. Nogle oplever det i starten af deres ophold, andre når der først er gået et par måneder, og nogle oplever det endda sporadisk i løbet af deres år. Det er dog en helt normal ting, som man ikke kan gøre så meget ved. Er det rigtig slemt kan det måske hjælpe at ringe hjem og høre, hvordan det går.

Nyd det!

Et meget simpelt råd, der dog er utroligt rammende for dit udvekslingsår. Året kommer til at flyve forbi i en fart, så det er vigtigt at nyde hvert evig eneste øjeblik. Nogle vælger at skrive en dagbog undervejs, så de I detaljer kan huske hele året. Andre lever blot i nuet og forsøger at suge det hele til sig. Én ting er dog sikkert, og det er, at du vil vende hjem med en kuffert fuld af uerstattelige oplevelser.